6. juni 2011

Fiskespil/dam

Fiskespil eller fiskedam er ligesom vendespil et klassisk spil.

Det super godt fordi:
- reglerne er forholdsvis lette at forstå, så mindre børn kan være med
- spillet træner simpel tur-tagning (ligesom de fleste andre spil)
- der er lige odds for om det er en voksen eller et barn der vinder
- også indholder fin-motoriske udfordringer iform af selv fiskningen med magneterne
- man kan indbygge og fokusere på en masse forskellige elementer som et barn har brug for at øve sig i.

Her forklarer Bjørn reglerne i fiskedam - kort og godt :) - og vi spiller lidt:


Når man fanger noget, siger man hvad det er man har fanget.
Den voksne kan gentage det som barnet sige, for at støtte og bekræfte svaret (og dermed barnet) eller for at gøre opmærksom på hvad det korrekte svar er, hvis barnet har sagt noget andet.
Dette gøres selvfølgelig på en behagelig og ikke irettesættende måde. Man kan fx sige: "en fisk? jeg tror at denne her hedder en reje" eller "en fisk? jeg plejer at kalde den for en reje" eller "ja den har lidt den samme form som en fisk, men man kan se på følehornene og alle benene at det er en reje".
Hvis barnet fx kalder en fisk for en "bisk" kan man blot med korrekt udtale sige: "Ja! det er en fisk" for at understrege forskellen ekstra kan man måske endda sige: "Ja! det er en ffffffffisk". På den måde får barnet en korrekt rollemodel og mulighed for at øve sig næste gang der bliver fisket.

Det er ved at fokusere på forskellige elementer ved fiskene eller hvad det er man har valgt at fiske at man putter sprogligt indhold i spillet.
Man kan øve navne (fisk vs. hval vs. reje), farver (rød fisk vs. gul fisk vs. grøn fisk), mønstre, størrelser og man kan måske endda tale om hvad det ligner fiskene laver eller føler (en fisk der rækker tunge vs. en fisk som er træt vs. en fisk som ser gammel ud vs. en fisk der kysser).

Vi har 2 fiskespil.
Det her som vi har købt på loppemarked til 15kr:


og det her fra HABA, som Bjørn har fået i gave af farmor


Hjemme hos nogle venner vi også prøvet et fiskespil fra Tiger butikken til 10kr.
Det er også meget nemt at lave sit eget fiskespil. Se også mit indlæg om at lave fiskespil selv - klik her.

Når der ikke er flere fisk tilbage i dammen skal man se hvem der har vundet.
Man kan nøjes med at tælle hvor mange fisk hver spiller. Hvis barnet er vant til at tælle, kan man tælle op hvor for sig og hver især sige hvor mange man havde og finde vinderen.
Hvis barnet har behov for at øve sig mere på at tælle er det en god ide at tælle alle spilleres fisk sammen. Husk at det er lettere at tælle fiskene hvis man først lægger dem på en række, så er de lettere at overskue.

Man kan også give hver fisk en talværdi som på billed herunder:

Og så øve sig i at lægge simpletal sammen. Måske også bruge en blok.

Uanset hvordan og hvem der vinder er det vigtigt både at sige tillykke til vinderen og tale om at næste gang er det måske en anden der vinder. Så både vinder og taber har lyst til at spille en anden gang :-)