24. maj 2011

BørneKalender

Når vi har en periode, hvor vi har lidt for mange aftaler :-S, når vi skal noget vigtigt eller særligt spændende og når nogen i familien skal ud og rejse laver vi altid en B(j)ørne-kalender.

En kalender kan støtte dit barn til at overskue et længere tidsforløb som ellers er umuligt for mindre børn. Der går nemlig overraskende lang tid før børn er sikre på hvornår "imorgen", "på torsdag" eller om "1 uge" egentlig er.

Når man skal noget godt er det rart at have en ide om hvornår det sker, så man kan glæde sig til det og så glæden ikke blir til ren utoldmodighed. Når man skal igennem en svær periode er det rart at vide hvornår perioden ender.

Beggedele støtter kalenderen udover at give lejlighed til at tale om og få praktisk erfaring med begreber som: igår, idag, imorgen, om 2 dage, om 14 dage, om lang tid og om rigtig lang tid.

Herunder er en kalender vi lavede da jeg først skulle rejse 9 dage til USA og vi efterfølgende havde en periode med en masse særlige ting (til koncert, sove hos mormor, i teateret og til gymnastik) vi synes Bjørn skulle have mulighed for at glæde sig til.Denne kalender er meget lang! Normalt dækker vores kalendre kortere tid som her hvor Adam rejser 4 dage til Paris:Det vil være forskelligt fra barn til barn hvor lange og avancerede kalendre de kan håndtere. Prøv jer frem, start med korte simple kalendre og se om barnet næste gang er klar til noget mere komplekst efterhånden som de bliver vant til konceptet.

Når vi laver kalenderen gør vi det så vidt muligt sammen. Og taler samtidig om hvordan man kan afbilled forskellige ting og aktiviteter, hvilken øjenfarve farmor har og hvad dagene hedder.

Herunder starter en (meget træt) mor med at lave en kalender sammen med Bjørn.
Vi laver kun de første par dage sammen (indtil han ikke er interesseret mere) og så laver jeg resten når han sover. Dagen efter gennemgår vi alle dagene sammen.


Kalenderen hænger vi oven på vores normale "familie-kalender" i køkkenet.
Hver aften sætter vi et stort kryds over dagen som nu er gået og taler om hvad der sker i morgen osv... Nogle dage glemmer vi kalenderen, men Bjørn plejer at komme i tanke om kalenderen og at vi skal sætte krydser igen, når han har behov for at få etableret sit overblik igen.http://www.blogger.com/img/blank.gif
Da Bjørn var yngre og i højere grad følte sig usikker når fx en forældre var ude og rejse, sov han ofte med sin kalender og vi læste kalenderen som om det var en bog flere gange om dagen.

Både voksne og børn har brug for at føle sig sikre. Nogle børn har brug for klarere og mere forudsigelige ramme end andre for at føle sig sikre. En kalender kan hjælpe med at skabe og minde om disse ramme.

Her forsøger Bjørn at tage et billed af kalenderen, men kameraet vil ikke rigtigt :-P


Se de eksempler på BørneKalendre jeg har fået tilsendt - her