Auditive Apps

Der findes også en masse apps der går ud på at spille et instrument, høre noget musik eller lytte efter forskellige lyde. Her har jeg samlet et par af disse auditivt orienterede apps:

What's that sound? Sound recognition for toddlers (Gratis / 18 kr)
Hvad er det du hører? Appen viser 2 eller 4 billeder af gangen samtidig med at der afspilles en lyd. Barnet tapper på det billed der passer på lyden og får et glad ansigt+lyd hvis det er korrekt, og så kommer der et nyt billed og en ny lyd. I den gratis udgave står der at der er 10 forskellige lyde, men jeg sværger på at jeg altså har hørt mere end 10 forskellige lyde. Tror dog at vi køber full versionen med over 500 lyde. Hvor mange af de 500 der så er "gode" lyde må vi se. I free versionen er lydene udemærkede og genkendelige i al fald.

 
 
Denne type app er god til børn der har brug for træning i at "bruge deres ører" og skelne lyde fra hinanden. Man kan også bruge billederne og lydene som samtale startere.

En anden app med samme funktion, men med mange flere customization muligheder er:

Sound and Touch (Gratis)
Her vises der altid 4 billeder af gangen, men du kan vælge forskellige biblioteker (dyrelyde, ting i huset, musik, natur og transport) til eller fra. Du kan også lave dine egne biblioteker, hvor du enten bruger billeder og lyde fra udvikleren eller dine egne billeder og optagelser. Den er en smule sværere at finde rundt i customizingen end de andre apps fra AlligatorApps.
Sådan lave du gemmer du dit eget billed: Optag lyden først, ved at gå ind under "Customize Concepts" (concepts = lyde, i denne sammenhæng), tappe på "+" og optage lyden, tappe på ordet "singular" ud for optage/play knapperne og giv din optagelse et navn. Gå tilbage og ind under "Customize pictures", her navngiver du de biblioteker du vil lave og åbner biblioteket. Så tapper på "+", tapper på billed og vælger et billede fra dit bibliotek eller tager et nyt. Herefter finde du den lyd du lige har optaget i den alfabetiske liste og sætter lyden til "on".


Fordi der er disse muligheder for customization kan appen også bruges til at træne sproglyde eller andre områder.

Baby DJ (Gratis / In-app-purchase)
Denne app er simpelthen for cool! I den gratis version er der 2 sæt pladespillere man kan vælge imellem, flere kan købes til. I hvert sæt pladespillere er der 9 plader man kan spille på. Hver plade looper et stykke musik - et beat, nogle strygere eller et keyboard riff. Man kan så høre alle stykkerne sammen eller selv vælge hvilke 0-9 plader man vil spille på én gang og på den måde mixe sin egen sang. Når man tapper på pladerne stopper eller starter de. Hvis man trykker på "record" knappen kan man optage det nummer man mixer sig til og bagefter kan man gemme og dele sine numre med andre... Se demo-video herunder:


PianoPals (Gratis / In-app-purchase)
Bondegården er gratis, andre miljøer kan købes for 6 kr stykket. PianoPals er et klaver med 8 farved tangenter man kan spille på, ganske simpelt, man kan så selv vælge om der skal stå dyrenavne (engelsk) - så er det dyrerne der siger en lyd når man tapper på tangenten, do-re-mi-fa-so-la-ti-do, ingenting eller være 1-8 øjne (ligesom en terning). Den er sgu sød nok.

Kid Musical Wonder (12 kr)
Denne app staller og låser engang i mellem, men den er ganske sjov når den virker. Med appen får man 5 forskellige klaverer, 1 bongo-tromme og 2 ligegyldige spil, hvor man skal tippe ipaden for at samle nogle ting.
 
 
 
 
 
 


Baby White Noisebox Pocket (Gratis / In-app-purchase)
Mange babyer synes at den brusende lyd af hvid støj/føntørrer er beroligende - efter sigende fordi det minder dem og lyden af blodet der strømmer rundt i kroppen, som de husker fra tiden i livmoderen.
Her kan man få hvid støj, bølger og en generel udendørs lyd gratis. Flere lydmiljøer kan tilkøbes.



Nature Sounds Relax (Gratis)
Både til børn og voksne. Her får du gratis et par minutter med forskellige typer natur lyde. Ganske beroligende hvis man er til den slags, men lydene kan også bruges som baggrundsstøj eller lydtæppe.


Husk at se den fulde liste med anbefalinger af apps i alle kategorier - klik her

Læse Apps

Her kommer der så et par anbefalinger af apps der træner læsefærdigheder. Ligesom med stave apps'ne, så bør man øve sig i bogstavernes navne og lyde inden man begynder at sætte dem sammen til ord (ser mere i kommende indlæg).

De 2 første kan bruges både af begynderlæsere og mere trænede læsere - hvad enten barnet er i den logografiske-, alfabetiske-, fonologiske- eller ortografiskefase (Se en smule her om læseudvikling og indlæring). Da man bare selv udvælger og lægger de ord ind, som barnet skal læse.
 
Little Reader Free (Gratis - 6 kr)
Denne app findes i både en gratis version, en version til 6 kr og en version med (engelske)ord på 4 bogstaver. Vi har bare den gratis, da den er fuldt customizable, så alle lyde og items kan redigeres. Man kan altså lave signe egne ordlister og selv lægge lige de ord og billeder ind eller ændre stavemåden og lyden på de ord producenten har lagt ind. Der vises mellem 2 og 6 billeder afgangen og så skal man glide billede over til den rigtige stavemåde (eller omvendt) én af gangen (med eller uden auditiv støtte). Herunder har jeg oversat nogle af de ord appen kommer med til dansk:
 
 
Sight Words og  Fry words (Gratis)
Disse 2 apps er ens de starter bare med forskellige ord lagt ind fra udvikler's side, men det er jo ligegyldigt når du alligevel taster dine egne danske ord ind. Funktionerne minder meget om Little Reader. Forskellen er at her er der ingen billeder at støtte sig op af, kun tekst og lyd. Der er 2 måder at spille på - i "Learn mode" ser du ordene 1 af gangen og kan øve dig i hvordan de staves/læses, i "Game mode" skal du finde det ord som stemmen siger blandt de 2 - 6 ord der vises (alt efter hvad du vælger).
Igen kan du lave dine egne ordlister, vælge om der skal skrives med store ellert små bogstaver, hvilken rækkefølge ordene skal komme i m m. Herunder er en af Bjørns ordlister:
 
 
 


Lydret Dingo (Gratis / In-app-purchase)
Denne app er til børn der er klar til næste skridt - at læse sammenhængende tekst, eller i al fald synes det er sjovt at lege med ord i et handlingsforløb. Gyldendal har flere serier af papirbøger i Dingo familien (se mere om hele Dingo familien her). Bøgerne bliver sværere og sværere jo længe op du kommer i serien. Den serie der hedder Lydret Dingo er tiltænkt 0-1.klasse og beskrives sådan af Gyldendal:
Lydret Dingo er for begynder-begynderlæseren. Serien er inddelt i fem niveauer, der benævnes med 1-5 prikker. Bøgerne er stringent opbygget med tydeligt afsæt i det fonologiske princip. Der er mange gentagelser og meget korte ord uden konsonantklynger. Historien er enkel, men understøttes og videreudvikles af levende og sjove illustrationer, som appellerer til målgruppen. Her finder man serierne om Sif og Søs, Max og Alf og de små historier om dyr og nisser i Ådal.

 
 

I denne app får man 1 af bøgerne fra serien (Jon & Max som har 1 prik) gratis,  efterfølgende bøger koster 36 kr stk, eller 246 kr for alle 10. Du kan bladre rundt i bogen og enten få bogen læst op i sin helhed, læst ordene op en af gangen eller optage og afspille din egen læsning. Sproget bliver lidt "Søren og Mette agtigt, men alle de lydrette, kendte enstavelsesord gør at bogen virker for begynderlæseren og det fungerer rigtig godt at man kan trykke på ordene en af gangen og få dem læst op.

Lav din egen bog!
Der findes en masse apps, der hjælpe én til at lave sine egne bøger. Disse apps er oplagte til at træne læsning. Du kan styre antal sider og tekst selv. Og du kan lægge dine egne billeder ind eller selv tegne helt nye, enten i selve appen eller i en anden tegne app (se kommende indlæg om tegne/kreative apps).
Her er de "Lav selv bøger" apps vi har:

    
          Little Story Maker                                       Picvo                                         Scribble Press                                        My Story

Se mere i min samlede liste over de apps vi har på vores iPad - her

Stave Apps


Bjørn kan rigtig godt lige at skrive nogle ord selv, både på papir med sine tusser, men også på computer og iPad.

Inden man giver sig i kast med at stave bør man øve sig i bogstavernes navne og lyde. DET findes der et væld af apps til (indlæg om dette emne kommer i weekenden).

Her er en liste over de apps til begynder skrivning og stavning vi bruger...



Little Speller Free  (Gratis - 6 kr)
Denne app fås i flere versioner til 6 kr stykket, hver version har forskelligt tema, med af producenten forhåndsindlagte ord/billeder. Ligesom med GrasshopperApps (som er klart vores yndlings-app udviklere)'s mange andre apps, kan man selv optage nye lyde til alle dele af spillet samt ændre stavemåderne, så de kommer til at både tale og skrive på dansk (customize). Man kan også selv lægge nye billeder ind, så man helt selv styre hvilke ord, der staves til. På den måde kan man få et spil, der passer perfekt til ens barns niveau.
Hvis man har tænkt sig at lægge sine helt egne ord ind, er den gratis version, som hedder Three letter LITE egentlig alt hvad man har brug for, men alle versionerne har fine og tydelige billeder, så 6 kr er værd at overveje.
Man kan vælge auditiv støtte fra eller til, ligesom man kan vælge visuel støtte enten i bogstav form eller som billede fra eller til.
 
 
 

Little Stars - Word Wizard (Gratis)
Med grafik så man tror man er på en rumstation (det i sig selv kan få Bjørn til at spille et spil i lang tid) og en masse customizing muligheder er denne app klart en af vores favoritter. Man får et stave-spørgsmål om et billede som man svarer på, indtil raketten i toppen af skærmen er fløjet tilbage til jorden. Ud over lyd, ord og billeder kan man selv ændre hvilke typer spørgsmål man spiller med. Hvilket giver god variation i spillet og mulighed for at ramme barnets niveau mere præcist.


(det på billede er altså en sten... en daddelsten, hvilket er et meget hyppigt ord hjemme hos os :-)

 En rigtig god funktion 2 player, så kan man sidde overforhinanden og stave "mod" hinanden.


120 ord (18 kr)
Med denne app kan barnet øve sig i at stave/skrive nogle af de mest hyppigste ord i det danske sprog. Der er 3 niveauer: "Se og lær" - hvor ordet bliver stavet for en og man så selv tegner bogstavernes former, "Stav ordet" hvor man kort ser ordet rigtig stavet og så selv skal sætte bogstaverne i kasserne i den rigtige rækkefølge og "Find ordet" hvor man får en masse valgmuligheder og så skal finde det ord som der blive sagt. En god app til prisen, med en masse relevante (om end lidt kedelig og for begynderen for svære) ord. Det ville dog være en super app, hvis man i højere grad kunne sortere i ordene, selv tilføje nye ord og fx vælge hvor mange valgmuligheder der var i "Find ordet".

Bogstavspillet (18 kr)
Denne app har også 3 niveauer, men den er mere gearet til yngre børn/begyndere. På første niveau kan man blot høre bogstavernes navne og se et billede af noget der starter med det bogstav. På andet niveau skal man vælge det bogstav som ordet på billede starter med. På tredje niveau skal man stave til forskellige ord, ved at tage bogstavkugler fra et stort glas og placere dem rigtigt. På dette sidste niveau kan man ved hjælp af stjernerne variere hvor mange "forkerte" bogstaver der er i det store glas.
Det ville være bedre hvis stjernerne i højere grad regulerede sværhedsgraden af ordene, kuglerne er til tider lidt uregerlige, der mangler nogle lydeffekter så man ikke er i tvivl om man har gjort det rigtigt eller forkert og det ville være rigtig godt hvis man selv kunne vælge om man ville høre bogstavernes navne eller lyde - Men en fin lille app især fordi den er på dansk og til prisen.

Vokaljagt (Gratis / in-app-purchase)
I dette spil er der hele 5 niveauer, jo højere niveau jo længere ord. I det gratis udgangspunkt, kan man stave flere ord på hvert af niveauerne, men man kan også tilkøbe flere ord til 6 kr pr niveau. Hvilket vi dog ikke har valgt at gøre. Man ser en s/h stregtegning af et ord og så skal man selv sætte de vokaler ind der mangler.
Ballonerne kan være lidt svære at placere korrekt og flyver nogle gange væk fra én, men gratis er nu en god pris :)


Ultimate Hangman - Doodle Hangman (Gratis)
Ligesom "Galge" legen, man legede på tavlen i skolen, når der var vikar (i al fald i Valby). Hvis du vælger 2 player kan du selv vælge hvilket ord der skal gættes, og dermed lege/stave på dansk. Den grafiske trussel om at blive hængt, er måske lidt for meget for nogle børn, andre vil synes det er super...

A+ test (Gratis)
Denne her app ser lidt kedelig (læs: ikke så børneagtig) ud i forhold til de andre, men den virker rigtig godt, man kan spille på flere forskellige måde (se video nr 1), appen er helt customizable så man kan tilføje lige præcis de ord man vil (se video nr 2+3) OG den er gratis. Der er ikke mulighed for at sætte billeder af den man skal stave ind, så det er en smule sværere da man samtidig med at man skriver skal huske det man hørte auditivt (man kan dog trykke på højtaleren og få ordet gentaget). Se herunder de forskellige måder man kan spille:

 Sådan spiller man A+ test

Det lidt tørre design sørger for at staveaktiviteten der er i centrum og passer godt til nogle børn.
Herunder kan du se 2 små film om hvordan du customizer appen - altså laver dine egne stavetest/ordlister.

Sådan customizer du A+ test

Den samlede liste over de apps vi har kan du se her







Min første app - Apps til de HELT små

Cleo er efterhånden blevet 4 måneder og herunder er hendes ynglings apps samlet (læs dem hun virker til at få bare en smule ud af på nuværende tidspunkt).

Cleo leger med Musical Hands
Det skal måske lige pointeres at iPad ikke er noget hun sidder med alene - faktisk sidder hun slet ikke :)
Når vi har prøvet iPaden er det noget vi gør/kigger på/snakker om sammen. På samme måde som når jeg viser hende noget nyt legetøj. Vi gør det bare for sjov og max i et par minutter.

Ulempen ved iPad og SÅ små størrelser er, at de ikke kan gribe fat i det de ser på samme måde som hvis det var normalt 3 dimentionelt legetøj. Hun lærer altså ikke noget om det faktum at ting (som oftest) har 3 dimentioner og hun får ikke øvet sin hånd/øje koordination (som er rigtig i fokus lige nu) eller stimuleret sin følesans i samme grad.
Fordelen er, at der er masser for synessansen at suge til sig og at det er så let, at få noget interessant til at ske, at hun hurtigt vil lære at hun kan få noget til at ske og langsomt lære noget kontrol af ting udenfor sin egen krop.

Her er dem hun har synes om:

Musical hands (6 kr)
Et lille "spil" hvor der er 3 rækker med farvede felter med forskellige grad af kontrast. Hver farve er et musik instrument og hver felt er en tone. Når hun rammer felterne spiller der en lyd og der kommer små eksplotioner af stjerner.



Baby blop (Gratis)
For en gang skyld noget til børn der har noget beroligende musik. I et sne-lignende blomster-landskab (!?) flyver der små farverige blomster rundt én af gangen, når man tapper på blomsten forsvinder den og der kommer en ny. Når man har ramt et par blomster dukker der et lille jungledyr helt ude af sit element.

I <3 fireworks LITE (free)
Simpel app. Sort skærm når man tapper på skærmen springer der fin og farverig fyrværkeri for øjnene af en i forskellige størrelser. Findes også i en version til 6 kr uden reklamer.

Fun bubbles (6 kr)
Blå skærm, når du tapper laver du bobler i forskellige størrelser, når du tapper på boblerne springer de. Kan indstilles til at lave forskellige farver. Fås også i LITE version med reklamer.

Little gems visual scene (free)
Igen rimelig simpelt. Sort skærm med nogle lysende diamanter på i forskellige farver. Diamanterne bevæger jeg rundt på skærmen på en meget dynamisk måde, alt efter hvordan du holder iPaden og hvor følger efter dine fingre hvis du rører ved iPaden. Cleo kigger meget forundret hver gang.

Yo Gabba Gabba - let´s Glow Dancing (free)
Vi elsker Yo Gabba Gabba og starter, med denne app hvor YoGG figurerne én af gangen synger og danser, vores indoktrinering. Det er også en app som Bjørn kan lide. På een gang at ramme et barn på 4 måneder og et på 4 år synes jeg er ret godt gået. Man kan slå musik, sang og discolys til og fra selv.

Cleo leger med Musical Hands
Husk at du kan se en liste, der bliver opdateret løbende, med de apps vi kan lide - klik her

Sådan laver du "dine egne" sprogstimulerende apps til ipad/iphone/ipod

Der findes VIRKELIG mange engelsksprogede apps som kan bruges til sprogundervisning og -træning samt læse/skrive indlæring. De fleste fungerer bare ikke optimalt for os dansktalende mennesker. Apps der handler om matematik kan man ofte bruge selvom man ikke forstår sproget, men hvis man skal have fuldt udbytte af en app, der beskæftiger sig med noget sprogligt, skal den være på det sprog man vil lære noget om.

Customizing
Apps fra Grasshopper og Aligator Apps
I mange apps kan man indstille sværhedsgraden, slå lyden fra eller til eller vælge om man fx vil have 4 eller 24 brikker. Men der findes også apps hvor man i endnu højere grad kan tilpasse indholdet til sine behov. Apps hvor man kan ændre på de mere grundlæggende funktioner og elementer. DET er rigtig smart, både fordi man får mulighed for at bruge disse, i udgangspunktet engelsksprogede, apps med dansktalende børn, ved blot at at optage nye lydspor og indtaste danske stavemåder, men også fordi man på denne måde kan skræddersy et spil eller en opgave så den rammer ens barn bedre...
  • Har man nogle bestemte danske lyde eller ord man vil træne, kan man lægge dem ind selv.
  • Man kan fjerne alle de "kedelige" billeder af frugter, hvis ens barn kun interesserer sig for biler.
  • Man kan vælge ord, lyde, koncepter og billeder, der passer til barnets niveau og nærmeste udviklingszone.
  • Brug af visuel og/eller auditiv støtte til opgaverne kan kontrolleres.
  • Barnets motivation holdes måske bedre oppe, hvis spillet siger at "Vera er den vildeste bogstavskriver i Valby" end hvis en ukendt amerikaner bare siger hun var "Great!".
  • Barnet får mulighed for selv at være med til at lave sit eget spil, hvilket i sig selv er en mulighed for træning af de samme ting, som det færdige spil går efter at træne. Og ligesom mad smager bedre når børnene selv har været med til at lave det, er et spil man har engageret sig i at lave altid sjovere at spille.
Hvordan gør jeg så?
Jeg har fundet en del apps som man kan customize rigtig store dele af. Det kræver selvfølgelig lidt ekstra arbejde, men det er det værd!
Når du har installeret appen på ipad (mange apps virker også på iphone/ipod, men jeg synes klart ipad er at foretrække til denne her type aktiviteter) går du ind i indstillinger/settings. Den måde man tilpasser en app til sit behov, er forholdsvis ens i de apps jeg har fundet.

Se videoerne, hvor jeg grundigt forklarer hvordan man customizer appen: "Preschool games - Little Puzzles fra GrasshopperApps del 1 og del 2. Eller videoerne herunder hvor det gennemgås en smule hurtigere med hhv Photo Touch - Farm Animals fra GrasshopperApps og Animal Zoo - Flashcards fra AlligatorApps


Photo Touch - Farm Animals


Animal Zoo - Flashcards

Hvordan involverer man barnet?
For at Bjørn får mere lyst til at spille de spil jeg customizer til ham, forsøger jeg at engagere ham ved at involvere ham i processen. På videoerne herunder kan du se, hvordan jeg forsøger at gøre det til en lille "skattejagt" at finde ting, vi skal tage billeder af, til brug i et stavespil.
Først i hele huset

og så på hans værelse

Efterfølgende eller dagen efter er han med til at optage lydfilerne til nogle af ordene (så mange han gider). På et tidspunkt når han sover redigerer jeg i de ord han har valgt, så de passer til hans niveau. Lige nu holder vi os fx til lydrette, hyppige, kendte og/eller nyttige ord, når det gælder stavning.

Hvis jeg fx skulle lave et spil, der skulle træne udtalen af lyden /s/ ville vi gå på en specifik S-skattejagt i huset (og måske på gaden - det er jo det smarte ved en transportabel iPad).
Husk også, at "skattejagten" i sig selv, som aktivitet, er mindst ligeså stimulerende for sproget, som spillene bliver, så forsøg altid at inkludere inklusion i produktionen :)

Jeg forudser at vi løbende vil tage billeder, enten med iPad eller far's iPhone, når vi er ude et sted og vi støder på et ord eller en ting Bjørn har svært ved at udtale/stave til, synes er sjove at udtale/stave til, eller som han bare finder interessant. Når vi så kommer hjem, kan jeg hurtigt tilføje billede til de customizede spil vi har på iPaden.

Hvilke apps kan jeg customize? 
Det er lidt en flydende grænse, nogle apps kan du tilpasse en smule, andre kan du sætte op næsten helt som du vil og ændre alle lyde og billeder i.
Producenterne: GrasshopperApps (her er link til deres AppStore) og AlligatorApps/Innovative mobile (her er link til deres AppStore) har rigtig mange gratis (!) fully customizable apps.
De er helt klart de bedste jeg har fundet til dette formål.

Apps fra andre udviklere der har gode customizing muligheder OG er gratis kunne være:
Futaba fra INKids, Scene & Heard LITE, AlphaBaby Free eller ChoiceBoard Creator.


Apps som koster lidt eksempelvis: Adam's Game toddler voice flashcards til 12kr, Tapikeo til 24kr, nogle af Mobile education's apps,Word SLapPs Vocabulary 30kr,




Når jeg har haft iPad i lidt længere tid (på nuværende tidspunkt under 1 uge :-) laver jeg helt sikkert en update af disse anbefalinger.

Se dokument med de apps jeg anbefaler her


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...